Brink Iver (2 results)

København, P.J. Phoenixberg, 1720. Folio (370 x 255 mm). In contemporary full black velvet binding with five raised bands and gilt lettering to spine. The raised bands with a bit of wear, but otherwise a very nice and clean copy. Printed on good heavy paper. (56), 370, (66) pp. Wanting the portrait. First edition of this very beautifully adorned funeral sermon for Berte Skeel (1644-1720), a fine example from the golden age of this particular historical genre in Denmark. ?Printed funeral sermons grew in popularity in the seventeenth century between 100 and 200 had been printed by 1647, with only 20 known to have been printed in the Elizabethan era. Their output increased from then until the turn of the eighteenth century. Funeral sermons were usually printed singly, although in 1647 a collection of 47 funeral sermons by eminent preachers was printed, entitled Threnoikos: The House of Mourning, demonstrating the popular place of the funeral sermon in the seventeenth century as a guide to leading an exemplary life, preparing for death, meditating on the next life, and responding to the death of loved ones. Funeral sermons thus held an important place in the memento mori tradition, and equally in the literature of exemplary reading for women. A higher proportion of funeral sermons for women were reprinted than those for men, making these interesting sources of conceptions of female piety.? (Molekamp, Femke. ?Seventeenth-Century Funeral Sermons and Exemplary Female Devotion: Gendered Spaces and Histories.?) Provenance: From the library of Valdemar?s Castle. Biblioteca Danica III, 1462.

P.J. Phoenixberg, København 1720. Folio. (56)+370+(66) sider. Trykt på kraftigt skrivepapir. Med træskårne vignetter i teksten. Med stort foldet kobberstukket portræt af Berte Skeel (Johann Friedlein efter forlæg af Claus Möinichen). Nyere pastichehelbind af sort kalveskind med blindpræget dekoration. * Bib. Dan. III,1462. Statelig og meget smukt udstyret ligprædiken fra denne særlige historiske genres danske storhedstid. En ligprædiken dokumenterede dels den kirkelige del af afdødes bisættelse med gengivelse af præstens ofte meget lange tale. Samtidig rummede den altid afsnit om afdødes liv og afstamning, hvilket tilfører genren en vigtig personalhistorisk og genealogisk kildeværdi. ** Berte Skeel (1644-1720) blev i 1662 gift med den senere generalløjtnant Niels Rosenkrantz, der efter en glorværdig militær karriere faldt under belejringen af Helsingborg i 1676. Parret fik fire børn, der alle døde som små. Som en slags erstatning påtog Berte Skeel sig i sin 44 år lange enkestand at opfostre en række adelige drenge og piger i sit eget hjem. I 1698 købte hun sammen med Margrethe Ulfeldt, der året før var blevet enke efter søhelten Niels Juel, det tidligere sortebrødrekloster i Roskilde og oprettede det såkaldte Roskilde Adelige Jomfrukloster. Stiftelsen skulle sikre passende bolig og forsørgelse til adelsfrøkener, der af den ene eller anden grund ikke var blevet gift. Stiftelsen eksisterer den dag i dag som Roskilde Kloster og minder sammen med bogen her om en handlekraftig dansk 1600-tals kvinde af en type, som nyere tids kvindehistorie har været tilbøjelig til at overse.