Kjøbenhavn, M. F. Blaunfeldts Forlag, 1887. 8vo. Indbundet i et lidt senere rødt halvlæderbind med rygforgyldning. Forreste fals revnet. Kapitæler delvist bortslidte. Exlibris på indersiden af forpermen. Indbundet med blanke blade. Ren og pæn indvendig. 11,(1) pp. Den uhyre sjældne originaludgave af Gustav Wieds debut. Holten-Nielsen, 9: "Det oprindelige Oplags Størrelse kan ikke oplyses, men er forsaavidt ogsaa af mindre Betydning, som Antallet af endnu eksisterende Eksemplarer udenfor Statsbibliotekerne sikkert kan skrives med et encifret Tal." Til grund for det korte skrift ligger den prekære politiske skandale 'Interpellationen i Storehedinge'. I januar 1887 så smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen (1854-1915) daværende kultusminister Jacob Scavenius (1838-1915) træde ind på et bordel på hjørnet af Knabrostræde, og kort derefter hørtes smældet af en champagneprop fra det åbne vindue på første sal. Ved valghandlingen i Storehedinge, hvor Scavenius var opstillet af Højre, rejste Ingeman-Petersen sig og fortalte forsamlingen, hvad han havde været vidne til. Interpellationen blev afbrudt af politimesteren, og Ingeman-Petersen blev anholdt på stedet. Kort derefter udsendte han pjecen 'En Redegjørelse i Anledning af Interpellationen i Storehedinge', der fik Scavenius til anlægge en retssag, som Ingeman-Petersen tabte. Affæren udløste en lang række af pjecer, hvoraf Wieds er den kendteste. Som programerklæring for skriftet indleder han med ordene: "Nærværende Aforismer vare egentlig fra først af bestemte til at udgøre et eget Afsnit af en større Samling, men udgives nu, dels fordi jeg synes, de have en vis 'aktuel' Interesse, dels og fornemmeligst fordi jeg hermed ligesom kan udstæde en officiel Krigserklæring til Kristendommen, Kirken og Præsterne, forinden jeg aabner en Kamp paa Liv og Død imod dem.".